Et budskab fra monsterkapitalen til dig

Vand skal ejes af private investorer. GMO som kun rotter og svin er døde af - men ingen mennesker - er bedre end naturlige fødevarer. Robotter er bedre end arbejdere.

Monsterkapitalens net nestle
af Søren Skogstad Nielsen

Er det ikke sådan, at klodens vand er af værdi? Jamen så skal det da ejes af et firma, ikke?

Er det ikke også således, at der i USA ikke er nogen, der er blevet syge af at spise GMO?
Jamen så må GMO da være sundt ikke?

Er det ikke sådan, at robotfabrikker er det bedste? Jamen så behøver vi da ingen arbejdere, der skal have løn, vel?

Hør en topmand fra Monsterkapitalen fortælle hvordan verden skal være.

Denne mand er ikke en 'hr. hvem som helst'. Han er Nestlés topchef. Han sidder i bestyrelsen for Credit Suisse Group, L'Oréal, og ExxonMobil

Derved har han indflydelse på firmaer, som tilsammen har en omsætning på flere gange Danmarks BNP. Nestlé selv er det 27. største firma i verden.

At han mener, at vand ikke bør være administreret af samfundenes regeringer, men i stedet ejes af et firma, er jo helt forståeligt. Så bliver vandet i din vandhane lige så dyrt som det, du køber på flaske. Hvorfor gør du i øvrigt det? Det er et godt signal at sende til monsterkapitalen. -Jeg er villig til at betale dette for en liter vand!

Han mener, at USA er langt foran med hensyn til GMO, og da der da ikke er evidens for at nogen mennesker er blevet syge af GMO, men kun rotter og svin, ja, så må den europæiske befolkning da være lidt dum – og det burde den da vel holde op med og se at blive klogere.

Nyd også denne sætning:

  • Folk tror, at alt der kommer fra naturen er bedst.
  • Det er forkert. Det der kommer fra naturen er ikke det bedste.

At han mener, at opgaven for et firmas ledelse først og fremmest er at tænke på firmaet, er også forståeligt, men så tilføjer han noget vigtigt. 4,5 millioner mennesker er afhængige af firmaet, dvs., at han bestemmer over 4,5 millioners dagligdag! Læs lige afsnittet om basisindkomst i dette nyhedsbrev. Det er DENNE indflydelse som basisindkomst kan mindske eller fjerne.

Han slutter af med en video fra Japan. – Se bare hvor godt, siger han. En fabrik næsten uden mennesker. Hvorfor er det godt for ham, - hvem skal så købe hans Nescafé? Det er højst besynderligt. Måske forestiller han sig, at staten køber det og deler det ud til folk. Så er cirklen sluttet. Du og jeg er ikke længere nødvendige for Nestlé. Kan Nestlé få nogen til at betale dem, er cirklen sluttet.

Og det kan Nestlé nok – kig på linket til Monsterkapitalenigen.

Medens vi venter på denne nye visionære Nestlé-verden, sidder monsterkapitalen jo ikke med hænderne i skødet.

Her er et nyt scenarie, der er meget tæt på at blive til virkelighed:

En dansk bonde eller gartner må kun så frø, som står på EU's liste over godkendte frø. Er du frøproducent, kan du vel så bare få dine frø på listen ikke? - Joh, det kan du godt, hvis du har penge nok til at få din frøtype godkendt.

Hvem har mon penge nok til det... ?

Troede du, at det drejede sig om at få de bedste frø frem? Næh, det drejer sig om at holde økologiske, biodynamiske og gamle velprøvede sorter fra små producenter ude af markedet, som monsterkapitalen mener er deres. Hvis du, som vi, ikke synes at det er en god ide, så skriv under på denne Avaaz underskriftindsamling