Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i fremgang også når vælgerne spørges.

af Lars Thor Smith

Det tema har vi haft oppe en del gange. En af de første gange var i partiets blad Vision i 2006.

Til glæde for ikke-medlemmer har vi sakset artiklen ud se her

Nu er det nok en god ide at se, hvordan det så er gået!

Siden artiklen blev skrevet i 2006, er der sket forbedringer i forholdet for burhønsene: Fra januar 2012 blev lovgivningen i de 27 EU-lande strammet, så den ligner forholdene for burhøns i Sverige. Sveriges Landbrugsuniversitet har siden firserne været foregangsland mht. den moderne indretning af burene til burhøns. De nye regler indebærer, at alle burhøns skal have adgang til lægge-reder, strø-bad og sidde-pinde. Dette påbud blev egentlig vedtaget i 1999, men for at alle virksomheder i branchen skulle få tid nok til at omstille sig, fik de en overgangsperiode helt frem til 1. januar 2012 – altså nærved 12 år!

Selv om man skønner, at 300 millioner høns har fået det bedre, så er der samtidig 80 millioner høns rundt omkring i EU, der fortsat lever i de forbudte bure – og selv de tilladte værdier i disse bure svarer meget godt til de omtalte værdier i den formiddagsavis, jeg bruger som eksempel i artiklen fra 2006. I USA findes der ingen føderale fællesregler for burhøns.

Men da vælgerne i Californien fik lov til at tage stilling i en folkeafstemning i 2008, gav de overvældende støtte til et forslag om, at alle tamdyr skal have så meget plads i deres bure, at de kan strække sig ud og vende sig, uden at slå hovedet mod siderne af buret eller mod andre dyr. Dette tyder på, at problemet ikke ligger hos vælgerne, men på det politiske plan, som tillader kapitalstærke industrier med megen magt at modarbejde den almene opinion.

Kina har sammen med USA de største besætninger af burhøns, og her er den organiserede dyrevelfærds bevægelse endnu i sin vorden, så man kan kun gisne om, hvordan burhøns har det der.

Se mere her bedre liv for burhøns