Direkte demokrati

  • Udskriv

Visions-Partiets synspunkter på direkte demokrati, fordele og ulemper

og forslag til hvilke former vi tror vil virke.

 

 

Direkte demokrati – ja og nej

Direkte demokrati kan være godt, hvis de rigtige forhold er tilstede.

Demokrati har rod i græsk. ”Démos” betyder folk og ”kratos” betyder magt. Demokrati betyder derfor folkets magt og det, vi i dag forstår som direkte demokrati.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) sagde, et væsens natur er, hvad det bliver til, når det er udvokset. Kigger vi på menneskehedens udvikling igennem historien, har mennesker samlet sig i større og større fællesskaber. Fra ursamfund, stammesamfund, bystater til nationalstat er menneskets naturlige sociale udvikling. Og den fortsætter.

I takt med at vi har udviklet os, har vi bevæget os fra kolonimagter med slaver, undertrykkelse af køn, race og tro, endeløse territoriale krige op til dannelsen af FN og vedtagelsen af menneskerettighedskonventionen i 1948. Denne udvikling peger på at vi vokser til et større globalt fællesskab med endnu mere human bevidsthed. Hvilket åndsmennesker som f.eks. Martinus og Rudolf Steiner også ser som fremtiden for menneskeheden. Det overordnede mål for statsdannelsen er retfærdighed. Et bevæbnet menneske, uden moral og styret af grådighed, er farlig. Det er derfor statens formål at beskytte, udøve retfærdighed og opdyrke det gode i borgerne. Statens fællesskab, regler og love kan udøve denne indflydelse på borgerne.

Demokrati er både en styreform og en ideologi. Ved demokrati som styreform forstås, at afholde periodiske valg mellem mindst 2 partier. Ved demokrati som ideologi, forstås respekt for mindretal, menneskerettigheder, retssikkerhed og ytringsfrihed.

Af de kendte styreformer betragtes demokrati i dag som den mindst dårlige. Aristoteles foretrak aristokrati og enevælde frem for demokrati.

Fanget af spørgsmålet ”går vi ind for direkte demokrati?” opstår hurtig en romantiseret tanke om oplyste mennesker, dybt engageret i samfund og politiske spørgsmål. Det frister til et ja.

Men der er 2 hovedproblemer:

Stemmer borgerne til fællesskabets bedste eller eget bedste?

Har borgerne tilegnet sig alle relevante oplysninger om de sager, de stemmer om?

 

Aristoteles foretrak ikke demokrati, fordi han mente borgerne ville stemme ud fra egne behov. Det er det, direkte demokrati går ud på, at den enkelte borger tager stilling på egne vegne. Jeg bøjer mig dybt i støvet for dem, der hævder, de vil stemme for fællesskabet og ikke egne interesser.

Direkte demokrati fungerer bedst i ens nærmiljø f.eks. i familien, blandt naboer, på gaden, på skolen, i landsbyen etc. Og det ser vi hver dag i foreningslivet. Sådan er det, fordi vi der lettere kan tilegne os viden om konsekvenserne.

Jo større sfærer vi er ude i, jo sværere bliver det at anvende direkte demokrati på detaljer som kun få kan forholde sig til. F.eks. skal hele Danmarks befolkning næppe stemme, om jeg og min nabo skal opsætte et hegn.

Bevæger vi os ud i lidt større perspektiver bliver det igen kompliceret, tænk f.eks. en flod, der løber gennem et land. Borgerne i en stor by langs floden kunne vælge, at udlede forurenet spildevand til skade for alle der bor længere ned af floden.

Statens formål er retfærdighed. Fordi direkte demokrati kan blive til 5 ulve og 3 får, der stemmer om hvem der skal spises. Derved kan staten miste sit formål, og demokratiet som ideologi får afmonteret respekten for mindretallet.

Det, vi lidt misvisende i dag kalder ”repræsentativt demokrati”, burde hedde ”præsentations-demokrati”. Fordi politikere ikke længere repræsenterer folkets ønsker, men i højere grad præsenterer deres politik i tv og medier.

At stå frem og argumentere for en politik for fælles bedste og blive valgt på dette, er en tillidserklæring. Den tillid kræver at tilsidesætte egne interesser, og med ansvarlighed og respekt for den viste tillid, stemme for fællesskabets bedste.

Nogle folkevalgte politikere kan mene, at borgerne er for dumme til at stemme i et direkte demokrati. Det kan kun opfattes som vrøvl, fordi borgere udtages til nævningeting i kriminalsager.

Vi ved fra undersøgelser, at mennesker vælger forskelligt - fra intet at vide om sagen til at have sat sig ind i sagen. I nævningeting bliver sagen grundigt belyst, og nævninge får al den tid de skal bruge.

Direkte demokrati kan lede til en stemmeafgivelse på et uoplyst grundlag. Det kan ingen ønske. Vi ved, at kommunale politikere, som jo ofte også har et arbejde ved siden af, siger de har besvær med at gennemlæse de akter, der følger med forslagene.

Direkte oplyst demokrati er godt, uoplyst er dårligt.

Visions-Partiet har to forslag til fremme af mere direkte demokrati på nationalt plan

1. De repræsentative

Giv en del af befolkningen en periode i deres liv, hvor de er fritaget fra andre pligter end at tage politiske beslutninger. Kald dem ”de repræsentative”.

Den periode bruger ”de repræsentative” på at stemme om alle forslag, på lige fod med folketingets folkevalgte medlemmer. Antal borgere og varighed bestemmes således, at alle borgere i praksis har en chance for at få hvervet én gang i deres liv.

2. Folkeafstemning

En anden mulighed er en præcis afgrænsning af hvilke lovområder, der skal sendes til folkeafstemning. I tillæg til love der ikke allerede ved grundloven udløser folkeafstemning.

F.eks. kunne man - i lighed med det gamle romerrige – foreslå, at befolkningen skal stemme om Danmark måtte gå i krig på fremmed jord. Selvfølgelig skal landets grænser forsvares, forpligtelser til FN og andre alliancer honoreres, uden folkeafstemning. Men en folkeafstemning om Danmark skulle gå i krig med Irak, ville være mere sund fornuft, end at overlade beslutningen til Bush, Blair og Fogh.