Klimapolitik

  • Udskriv

Visions-Partiets klimapolitik - Hvad der kan gøres i Danmark og hvad du kan gøre!

 

 


 
 
 Det er dybt alvorlige ting, der sker i kølvandet på klima forandringerne, som udvikler sig hurtigere og hurtigere. Vi er nogle få generationer, der har sat så dybe spor, at det har afgørende betydning for fremtidens generationers levevilkår.

 Vi har et mægtigt ansvar for at vågne op og handle. Der kræves  markante politiske beslutninger – både nationalt og i samarbejde
 mellem nationerne verden over, og der skal handles nu. Det er ikke nok med positive hensigtserklæringer, der skal bindende
 aftaler og lovgivning på en række områder.

 De løsninger, der skal til, vil indebære begrænsninger i både ressourceforbrug og i den frihed i livet, som vi sætter så højt i vesten. Dette kræver holdningsændringer i et omfang, vi ikke har
 været udsat for før.

CO2-udslippet skal reduceres drastisk, men det store spørgsmål er hvor meget og hvordan. Der er forskellige scenarier for, hvor meget den globale temperaturstigning kan tillades at stige, før miljøet og livsformerne bryder sammen. Det som de fleste satser på er, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader. Dette fordrer, at CO2-udslippet globalt skal reduceres med 60% inden 2050. (Den nuværende temperaturstigning er 0,6 grader).

I de rige lande er gennemsnittet af CO2-udslippet pr. indbygger omkring 10 ton pr. år.
CO2-udslippet skal i de rige lande reduceres med 90 % - til 1 ton pr. indbygger pr. år, for at den globale temperaturstigning kan holdes under 2 oC.
Spørgsmålet er hvor hurtigt dette skal nås. Her er der ikke enighed, i nogle år mente man, at det skal ske inden 2050, men klimaændringerne udvikler sig hurtigere og hurtigere, så det er ikke urealistisk at antage, at det skal ske inden 2030.


Visions-Partiets mål: 60 % CO2-reduktion i 2020, og 90 % CO2-reduktion i 2030.
 
I betragtning af de meget store usikkerheder i beregningerne mener VisionsPartiet, at forsigtighedsprincippet må komme livet på Jorden til gode, - så derfor må vi satse på 2030.
Dette er mere ambitiøst end de øvrige partier i Danmark, se skemaet side 5.


 Reduktionen af CO2-udslippet med 90 % i 2030 er et meget drastisk mål, som det vil være uhyre krævende at nå.

Frivillighed og solidaritet vil næppe kunne skabe de nødvendige ændringer så hurtigt, - man skal tænke på, at de rigeste skaber det meste CO2-udslip, og det er de rigeste, der har størst magt. Efterhånden som vi nærmer os 2030 kan det derfor blive nødvendigt at indføre global CO2-rationering på 1 ton pr. indbygger pr. år. Dette vil kunne administreres ved, at det enkelte menneske har en CO2-konto i forbindelse med varme og transport (de største CO2-poster), og at forbruget registreres via et CO2-kort, som bruges ligesom et dankort. (se nærmere i George Monbiots bog Globalt Hedeslag).
 
Selv med de her nævnte foranstaltninger må vi acceptere enorme naturkatastrofer, da den globale temperaturstigning på 2 oC vil medføre meget mere dramatiske ændringer end nu, hvor stigningen er 0,6 oC!
 
Vi må indstille os på grundlæggende ændringer i vores levestandard og livsstil, og det forudsætter store ændringer i vores indstilling til tilværelsen. Det store spørgsmål er, hvordan vi bedst muligt ruster os til dette?
 
 
VisionsPartiets handleplan vedrørende klimaforandringerne indeholder følgende hoved-punkter:

  • El- og varmeproduktion
  • Industri og erhverv
  • Boliger
  • Transport og rejser
  • Landbruget
  • Tænkning og bevidsthed

 El- og varmeproduktion


Kraftværkerne
Forbruget af fossile brændstoffer i kraftværkerne skal reduceres hurtigst muligt, da de bidrager stort til det globale CO2-udslip.
Verdens olieproduktionen har toppet, og oliereserverne mindskes. Det forventes umiddelbart, at kraftværkernes kulforbrug i stedet vil stige markant. Men det vil medføre større CO2-udslip, så det er en ubrugelig løsning. Atomkraft er også uacceptabel for VisionsPartiet, da det skaber andre problemer.
Den eneste reelle løsning er hurtigst muligt at udvikle den vedvarende energi.
I en overgangsperiode, vil man kunne deponere CO2 i underjordiske geologiske lag.
 
Vedvarende energi
Der skal en storstilet indsats i gang for at udvikle vedvarende energi, og der skal satses i bredden.
Vindmøller: Der skal etableres store vindmølleparker på havet, langt fra land. Så vidt det overhovedet kan lade sig gøre, skal vi minimere ”forureningen” af vores landskaber med store vindmøller på land. Med udvikling af jævnstrømskabler vil det kunne lade sig gøre at transportere el fra hav-møllerne til land.
Solenergi: Der skal satses massivt på udvikling af solfangere til varmt vand og solceller til elektricitet.
Det skal udvikles dels til brug i almindelige huse og dels for solcellernes vedkommende til produktion af el i store solcelleanlæg, som kan være på mange tusinde m2.
Med udvikling af jævnstrømskabler vil der være mulighed for, at lede strøm over meget store afstande – således fra egne med meget sol til egne med mindre sol.
Bølgeenergi, biomasse og varmepumper: skal ligeledes udvikles.
Med hensyn til alle disse energikilder skal der satses stort med forskning og udvikling, dels gennem offentlige projekter og dels gennem tilskudsordninger.
 
Visions-Partiets mål: vedvarende energi skal udgøre 45 % i 2025.
 
Industri og erhverv
Besparelser og effektivisering på mange områder, - også som omtalt i de øvrige her nævnte kategorier.
Forskning og udvikling.
 
 
Boliger
Der har i de sidste 30 år været bygget ”0-energihuse” eller ”passivhuse”, - det kan lade sig gøre. Og det kan gøres for en beskeden merpris (måske 7 – 10%). Men for at det kan ske i maksimalt omfang, skal der lovgivning til.
VisionsPartiet foreslår at alle nybyggede huse inden 2012 skal være passivhuse, og at der op til da sker stramninger i byggelovgivningen år for år.
Vedrørende eksisterende boliger, skal der etableres videns- og rådgivningecentre, og der skal satses stort på forskning og udvikling, da den eksisterende boligmasse står for en stor del af CO2-udslippet. Der skal skabes en plan for en gradvis modernisering af eksisterende boliger.
Der skal endvidere udvikles metoder til styring af el-apparater i boligerne (men også i industrien). Strømmens pris er vekslende, når der bruges vedvarende energi – afhængig af vind og vejr. Der kan konstrueres el-apparater, så de tændes, når strømmen er billig og slukkes, når den er dyr, - det kan bl.a. være frysere, køleskabe og vaskemaskiner.
 

Transport
Transporten giver et meget væsentligt bidrag til det globale CO2-udslip. Vejtransport udgør ca. 20 %.
 
Vejtransport: Hurtigt realiserbare løsninger

  • Grønne afgifter: Der skal etableres stærkt differentierede afgifter for køretøjer afhængig af, hvor meget de bidrager med CO2-udslip.
  • Betalingsring, betalingszoner i byerne
  • Roadprizing, dvs. betaling af en afgift efter hvor mange kilometer man kører.
  • Reservering af yderbanen (overhalingsbanen) til biler, hvori der f.eks. er mindst 3 passagerer (findes f.eks. i Seattle – med stor succes)

 
Vejtransport: Løsninger der skal forberedes/udvikles

  •  Lov om mindste brændstoføkonomi (km/liter) for køretøjer.
  • Udvikling af biler med andre drivmidler: brint og el.  El-biler skal ikke fødes med strøm fra kul eller olie, men alene fra vedvarende energi.
  • Kommunernes, regionernes og statens køretøjer skal være el, hybrid eller brint.
  • Veje/motorveje skal ikke udvides – f.eks. med et ekstra spor – og der skal ikke bygges flere motorveje i Danmark. Selv om der kan være lange køer på nogle strækninger, vil en udvidelse blot medfører endnu flere biler, og målet er en reduktion af bilkørslen. Løsningen ligger i at indskrænke trafikken.


 
Kollektiv trafik

Busser
Busser rummer det største perspektiv vedrørende nedbringelse af CO2-udslippet. Udslippet pr. passager er kun godt en tiendedel i forhold til biltrafikken. Men en forudsætning for at det kan få en stor effekt er, at busserne gøres langt mere attraktive, dels mht. indretning og dels mht. til rutenettet. Da potentialer er meget stort, og da de eksisterende vejnet stort set kan bruges, skal der hurtigt tildeles store økonomiske midler til udvikling af dette.
Busserne kan indrettes, så busturen kommer til at minde mere om en togrejse, dvs. bedre plads, indretning af et antal arbejdspladser med internetforbindelse, mulighed for at få mad og drikke på turen, m.m. Rutenettet skal udbygget stærkt. Der kan etableres særlige vognbaner for busserne og forkørselsret ved vejknudepunkter. Der kan etableres trafiklys, der skifter til grønt, når en bus nærmer sig. Busserne vil således i myldretiden kunne køre hurtigere ind og ud af byen end en bil.

Tog
Tognettet skal styrkes, hvor det giver fordele frem for busserne. Togene skal ikke køre mere end 200 km/timen, da de ved højere hastigheder afgiver væsentlig mere CO2.

Letbaner
Letbaner kan etableres i de større byer, da de kan indpasset sammen med det eksisterende vejsystem.
 
Fly
For passagerfly er CO2-udslippet pr. km. pr. passager nogenlunde det samme som for en bil med 3-4 passagerer. På en rejse fra London til New York (bare den ene vej) afstedkommer hver enkelt passager 1,2 ton udslip – hvilket er lidt mere end det kvantum, som vi hver især vil få som ration om året, i det øjeblik nedskæringen på 90 % bliver gennemført!
Flyfabrikkerne arbejder på at nedbringe flyenes CO2-udslip, men det har meget lange udsigter, hvis det skal batte noget – der vil ikke være tid nok. Dels vil der være meget lang udviklingstid, hvor man i øvrigt ikke ved om det vil kunne lykkes i tilstrækkeligt omfang, - og dels vil man ikke kunne udskifte alle fly over en kort årrække.
 
Så her er der virkelig brug for at ændre rejsevanerne: der skal ikke gennemføres nær så mange flyrejser i fremtiden som nu! Dette vil være en alvorlig hurdle at acceptere: at ens frihed til at rejse må begrænses!
 
Dette betyder, at der ikke skal anlægges nye startbaner i lufthavnene. Lufthavnenes kapacitet skal indskrænkes eller i hver fald ikke udnyttes fuldt ud. Udvider man vil der komme mere flytrafik, og det er helt nødvendigt, at der bliver mindre flytrafik.
 
Nedsætte rejsebehov

  •  Den enkelte kan indrette sit liv, så behovet for transport og rejser nedsættes.
  • Arbejdspladser i hjemmet kan udvides
  •  Møder og konferencer over internettet
  • Delebiler
  • Tilkaldebiler/-taxi/-busser

Ændre indkøbsvaner

Indkøbskulturen omkring storcentre er meget energikrævende. Alene 20 – 25 % af energiforbruget går til oplysning. Men dertil kommer at stort benzinforbrug, når forbrugerne kører mange kilometer mellem hjemmet og centret.

En oplagt løsning – med en stor effekt – vil være, at indkøbscentrene omdannes til varelagre, hvor borgerne kan bestille varer over nettet og få varerne bragt ud. Det eksisterer jo i nogen sammenhænge, men det vil uden videre kunne udbygges med en stor effekt.
 
 

Landbruget
Omlægning af landbruget til økologisk landbrug. Økologisk landbrug bruger mindre energi end det konventionelle landbrug (kun omkring 70%). Omlægning til økologisk landbrug vil have mange andre store fordele.
Desuden vil en intensiv information/kampagne om fordele ved mindre kødspisning eller helt at blive vegetar kunne bidrage til en væsentlig nedbringelse af energiforbruget i landbruget, da et måltid med kød bruger langt mere energi end et måltid uden kød. Der skal i informationen/kampagnen gøres meget ud af de mange lækre retter, der kan laves uden kød/vegetarisk.

Tænkning og bevidsthed


At vågne op
Forskning i hvordan man får befolkningen, politikerne og medierne til at vågne op og tage ansvar ved at støtte de nødvendige tiltag. Forskning i hvordan man får mennesker til at acceptere en nedgang i materiel levestandard og livsstil, f.eks. mindre frihed til transport over længere afstande.
Kampagner.

Ny politisk tænkemåde/samfundstænkning
Helhedstænkning
Undervisning af politikere i dette

Fremme de menneskelige ressourcer
Menneskets skabende bevidsthed
Livsvisdom
Nyt sundhedsvæsen – flere sunde – bedre og mere arbejdskraft


Sammenlignede tal for CO2-udslip og vedvarende energi

  Reduktion af
CO2-udslip                            
Vedvarende energi           
- % af energiforbrug                                        
Teknologirådet
rapport 2007
60 % i 2025
- for Danmark
45 % i 2025
George Monbiot:
Globalt Hedeslag
90 % i 2030
- for de rige lande
 
  Danmark:  
Visions-Partiet

60 % i 2020

90 % i 2030

45 % i 2025
Enhedslisten 50 % i 2020 50 % i 2020
SF 50 % i 2025 45 % i 2025
S 40 % i 2020 45 % i 2025
C 30 % - uden årstal  30 % i 2020
 30 % i 2020  ?  30 % i 2025