Fra samfundsslave til anerkendt borger

Detaljer: Senest opdateret: Onsdag, 31. Juli 2013 17:26

Borgere der havner på kontanthjælp mister rettigheder og ”hjælpen” er en nedadgående psykisk nedbrydning og tab af selvværd. Vi har ikke brug for et frygtregime. Vi har brug for at blive anerkendt som borgere med ubetinget basisindkomst. Vores tryghed er en rettighed.

Af Benny Dyhr Thomsen d. 27/7-2013

En slave er en uden rettigheder, der træller for andre mod sin vilje. Altså tvangsarbejder. Samfundets nuværende holdning er, at hvis man ikke vil tage et arbejde får man ingen kontanthjælp. Man kan spørge hvad skal og kan en uden indtægt gøre. Er du et retskaffent menneske har du ingen penge, uden penge kan man ikke købe mad, uden mad dør man. Ergo, hvis du ikke vil tage et arbejde siger samfundet, så må du dø! Her er vi nået ud til samfundets blinde plet i øjet. Det er stedet hvor ingen - undtagen den barmhjertige samaritaner - kigger hen. Konsekvenserne af tankerækken er for ubekvem, der hersker en enighed om, at hvis nogen taler sådan slår vi en stor skraldlatter op eller lader det passere i tavshed.

Har du mistet fodfæste i det gode selskab og havnet på kontanthjælp er dit selvværd nået et foreløbigt lavpunkt, vi er nemlig kun mennesker spejlet i andres øjne. Du tror, du ikke kan nå længere ned i selvværd. Men du tager fejl. Du skal længere ned og du kan næppe undgå at ”hjælpen” påvirker dig negativt. Kontrasten er stor til din helt naturlige tanke at systemet tilbyder dig krisehjælp. I stedet møder du en ormegård af mistænkeliggørelser. Den kulde og manglende forståelse du møder kan være skræmmende, netop nu hvor du behøver den allermest. Du bliver mødt med en formodet antagelse, at du er et passivt menneske. Denne mistænkeliggørelse påvirker dig endnu mere fordi behandlersystemets ”hjælp” til dig er, at tvangsaktivere dig i mere eller mindre meningsløse aktiveringer. Siden staten fandt på at ledige skal ristes over ild hele tiden, er der vokset en skov op af private virksomheder som netop er ekspert i meningsløse aktiviteter. Du vil også blive påvirket ved aktiveringskurser at møde andre ligestillede, søde og rare mennesker, som knækkes psykisk. Selvom det ikke er sandt, vil du automatisk se behandlere og instruktører på diverse hold som ridefogeder med magtbeføjelser til at sende dig ud over afgrunden uden kontanthjælp. Det vil også tære på dit mentale velbefindende, at du tror du skal tækkes behandleren og instruktøren og ikke dine egne indlysende behov.

Er du ikke et retskaffent menneske kan du lyve. Du kan spille syg. Højst sandsynligt behøver du ikke spille, for din kontakt med behandlersystemet, kan allerede have bragt dig en psykose. Men for tankens skyld: det er nemmest, hvis der noget galt med hovedet. Det kræver så måske at du er parat til så at sige, at sluge en pille. Der er masser af piller og masser af sygdomme i hovedet. F.eks. depression. Og det er deprimerende, at man er nødt til at spille syg for at undgå meningsløs slaveri. Vælger du en sygdom vil du opleve, at du med et slag bliver taget alvorlig af behandlere og får en følelse af at du trods alt har rettigheder. Det føles meget anderledes end bare være tilovers og uden nytteværdi og dette nye syn vil du møde fra alle steder. Samtidig har du også dine venner som får en forklaring på, hvorfor du ikke arbejder. I dine tanker sniger en tanke ind at andre kunne mistænke dig for at spille en rolle. Heraf aner vi nu djævlekredsen om dig selv. Du tænker at andre tænker og andre mærker at du tænker og du mærker at de tænker osv. En selvforstærkende nedadgående spiral der æder din psykiske sundhed. Kan du holde til den evige spiral af nedadgående selvværd? Du skal være mere end almindelig psykisk stærk, hvis du ikke i denne gensidige dæmonisering udvikler en psykisk sygdom.

Uden indtægt og uden mad, kan du også vælge kriminalitet, har du kropsbygningen kan du søge optagelse i en klub med tohjulede køretøjer, der fremmer din karriere ud i den kriminelle løbebane. Og mon ikke der er gode penge i det. Det kræver dog at du tager nogle store veksler ud på din moral, men kan vise sig mindre psykisk belastende end at være i behandlersystemet. Dine venner vil forsvinde som dug for solen. Men på den anden side det giver en eller anden form for selvværd med kollegaerne i klubben og respekten fra kunderne, der løber panisk rundt for at skaffe penge til stoffer. Og dine venner så alligevel ned på dig, undtagen dem som er i samme situation som dig.

Men hvad er der galt i at gøre nytte for samfundet, lille ven? Jamen, hov, hvad med dig selv. Var du en af dem der fik et job, du er måske endda uddannet og synes dit job er interessant. Det kan være du får en høj løn og selv valgte hvor og med hvad, du vil gøre ”nytte”. Og du elsker at fortælle hvor smart og dygtig du er. Prøv så at tænke på hvorfor de på kontanthjælp ikke inviterer til fest mere.

Behandlersystemet lever af at holde dig som klient. De køber ingen aktier i at få folk raske og selvforsøgende. Så vær opmærksom på at fanges du ind i det system, er det ikke nødvendigvis deres formål at du undslipper det. Men alle der støtter op om det system har farvede briller på, gennem hvilke, de der ser deres eget formål som værende guds gave til underklassen. Det behandlersystem har formidable retoriske evner til at forklare os, at de har taget vores penge og i virkeligheden gjort os en tjeneste. Det offentlige socialsystem råder over en manual på 24.000 sider der giver anvisninger på at bruge pengene. Man fristes til at tænke, at med så stor en manual virker det ikke som om man forvalter et indlysende behov for samfundet. Hvilket i al sin enkelthed er at sørge for mennesker får mad, bolig, tøj, medicin og undervisning og støtte dem i at finde deres virkelyst og frem for alt, hvis de ikke kan gøre noget positivt så i det mindste ikke stille sig hindrende i vejen. Ansatte i de udførende lag i behandlersystemet kommer med en oprigtig indstilling om at hjælpe mennesker, det kan ikke afvises og må anerkendes. Men som enhver ny organisation med et formål, starter det med idealisme og forvandler sig til en agenda hvor organisationen er formålet i sig selv. Det sker for alle virksomheder af en vis størrelse hvor skaberen går af og overdrager virksomheden til professionelle ledere, her bliver virksomhedens formål trængt i baggrunden for ledernes karriere. Behandlersystemets nye ledere får dag for dag farvet deres brilleglas i samme farve som de øvrige. De har retorisk ingen problemer med at forsvare deres virke, at hjælpe underklassen, men hjertet kender bedraget. Det offentlige behandlersystem er blevet til en inkvisition der afstraffer. Antallet af straffe de udsteder er også stærkt stigende. Fra 2007 til 2010 er sanktioner steget fra 32.622 i 2007 til 134.398 i 2010 if. Information.

De er en instans der undersøger, dømmer og straffer i din sag, uden rettergang se også Information "Hvor er retssikkerheden for Underdanmark". Rettigheder? Hvilke rettigheder? Med sådan en magt i behandlersystemet er de ansatte nødt til, at bruge ressourcer på fortrængninger. I et sådant system er man notorisk angst for at kigge tilbage og objektivt evaluere egne præstationer. På de højere uddannelsesinstitutioner evaluerer de studerende på hver enkelt lærer. Sådanne evalueringsskemaer finder du ikke hos Borgerservice eller Jobcenter.

Tænker du, det må koste en formidabel masse penge? Kunne de penge spares eller ligefrem gavne nogen?

Glem alt om dagpenge, kontanthjælp, invalidepension, førtidspension etc. Penge givet til dig der regnes for unyttig. Nogle af pengene givet med en uforskammet nedvurdering af dine motiver, din formåen og dine chancer for at lykkes.

Og tænk i stedet UBI ( ubetinget basisindkomst ). Du er anerkendt som borger. Du har en medfødt rettighed til tryghed. Du kan tage al den uddannelse du har lyst og evner til og du kan gøre det når det passer dig. Hvem har ikke have lyst til at blive klogere, vide mere, blive dygtigere, mestre noget? Hvem har ikke lyst til at kunne lave noget der er brugbart for andre? Hvem har ikke lyst til at møde andre mennesker, deltage i fællesskaber og modtage anerkendelse?

En dag møder du et menneske, der har fået en genial ide. En idé til et revolutionerende produkt som kan gavne samfundet. Du lytter til hans idé og siger til ham ”det lyder godt nok spændende, kan jeg bruges til noget?”. ”Ja da”, siger han og fortsætter, ”jeg har dog ikke penge til løn”. Du tænker og siger ”Jamen det er helt i orden, men hvis nu vi kan få penge ud af det kan jeg så få en andel?”, ”Ja da” siger manden med idéen. Lego, Mærsk og Danfoss er alle virksomheder startet af ét menneske, mennesker der ikke var tvangsarbejdere eller som samfundet skubbede ud for at dø af sig selv eller skubbet ud til en umoralsk anløben bane.