Erhverv

  • Udskriv

Vi ønsker et samfund hvor fremstilling og produktion er baseret på bæredygtighed fremfor udnyttelse af jordens ressourcer.

Erhvervslivet
Landbrug/fødevarer
Forskning
Miljø


Erhvervslivet

Visionen er at skabe rammerne for et produktivt og effektivt marked, hvor priserne reflekterer de reelle omkostninger, der er ved produkter, samt at gøre Danmark til et af de ledende lande indenfor innovation og vidensproduktion.

Råstoffer og naturressourcer skal principielt ejes af samfundet og licenseres til produktionsvirksomheder på vilkår, som gavner helheden. Monopoler og monopollignende tilstande skal bekæmpes. Grundlaget for erhvervslivet vil være, at de som kan skabe værdier, skal have ret til at nyde frugterne heraf, mens det skal være vanskeligere at lukrere på andres arbejde og kapitalgevinster.

Bæredygtighedsprincippet skal i centrum, så Jordens ressourcer ikke misbruges og så forurening undgås.

Der må fremmes en etisk bevidsthed, om hvilke formål en virksomheds produkter eller ydelser tjener.

Danmark kan være foregangsland for bæredygtig og etisk produktion, danske produkter kan blive en ”mærkevare” i udlandet.

Erhvervsuddannelserne skal have et stærkt fokus på udvikling af en skabende kreativ intelligens. Innovation er en af vore vigtigste ressourcer. Derfor skal mulighederne for iværksættere styrkes, så kreative mennesker får lettere ved at skabe virksomheder.

Der er brug for en ny åbenhed om en virksomheds dispositioner, så køberne kan tage reel stilling til vilkårene for et produkts produktion og brug. Et produkts pris skal afspejle alle omkostninger, ikke kun produktionsomkostningerne men også sociale omkostninger arbejdsulykker, nedslidning) og miljøomkostninger og belastning af naturgrundlaget. Først herigennem får forbrugeren mulighed for et reelt valg, hvorigennem bæredygtighed og etik kan støttes. Indtil der i EU-regi kan lovgives direkte om dette, kan det fremmes gennem en mærkningsordning.

Medarbejderpolitik som sikrer gode arbejdspladser med medarbejderindflydelse, arbejdsglæde og livskvalitet. Engagement vedrørende medarbejdernes velfærd og sociale situation.

Landbrug/fødevarer

1. Analyse

I Danmark har vi et omfattende konventionelt landbrug, vi har i beskedent omfang økologiske landbrug og i endnu mindre omfang biodynamiske landbrug.

Efterkrigstidens effektivitetstankegang med fokus på størst mulig produktion og bedst mulig økonomi har sat sit dybe præg på det konventionelle landbrug, der har været igennem omfattende effektiviseringsprocesser. Et stort arbejde er lagt i at forøge produktionen gennem bl.a. planteforædling, avlsarbejde, udvikling af produktionsformerne, bekæmpelse af sygdomme i dyrebestande og i afgrøder samt bekæmpelse af skadedyr og ukrudt. Produktionen er blevet forøget på mange områder, således blev slagtekyllinger i 1950 udvoksede på 42 dage, hvor det i 2000 tog 30 dage. Køernes mælkeydelse er forøget fra 10 l/dag til 20 l/dag i samme periode, og udbyttet af vinterhvede er forøget fra 3,5 t/ha til 7-8 t/ha også i denne periode.

Først på et sent tidspunkt opdagede man konsekvenser, som man ikke havde forestillet sig: der var store omkostninger for miljø og dyrevelfærd. Man får ikke meget ud af at snakke om skyld, idet både landmænd og forbrugere i fællesskab må erkende den situation vi er i og tage konsekvenserne. Mange tiltag er gjort for at vende udviklingen, men der er lang vej endnu.

Den hidtidige indstilling: at prioritere udbytte og økonomi højere end miljø og dyrevelfærd går ikke mere. Vi kan heller ikke fortsætte med den udbredte tro på, at dyr, planter, jorden, vandet og luften er ”ting”, der kan bruges og forbruges uden en nærmere forståelse af alle de subtile sammenhænge, der er i og bag naturen. Denne indstilling har medført pinefuld behandling af dyr og en uansvarlig rovdrift på naturen og ødelæggelse af subtile biologiske balancer. Mange naturtyper er næsten forsvundet, og mange plante- og dyrearter er truede. Fra ”Rødlisten” over truede arter kan vi læse, at 20% af planterne er truede, mens mellem halvdelen og en tredjedel er ved at forsvinde. Af dyrene på rødlisten kan nævnes: pattedyr: 30%, fugle: 37%, padder: 43%, dagsommerfugle: 49%, ferskvandsfisk: 39%.

Selve problemets essens er den enorme animalske produktion. Husdyrene producerer lige så meget afføring om året som 80 mio. mennesker! Der produceres fødevarer til 15 mio. mennesker. Der er 13.000 svinebedrifter som producerer 30 mio. svin. Svinene er pressede, - omkring 1/10 af dem dør af sygdom, de fleste som smågrise!

Landbruget er et centralt erhverv globalt set, dels som producent af størstedelen af verdens fødevarer, dels økonomisk pga. voldsom landbrugsstøtte i de rige lande til egne konventionelle landbrug. De rige landes støtte til egne landbrug udgør således mere end 8 mia. kr. om dagen! Dette er den væsentligste hindring for, at ulandene kan sælge deres varer på verdensmarkedet. De rige landes landbrugsstøtte til egne landbrug er 7-8 gang så stor som den samlede ulandsbistand!

Den danske landbrugsstøtte er på ca. 10 mia. kr. om året.

Gensplejsede produkter, GMO, dyrkes mere og mere ud fra den overbevisning, at naturvidenskaben kan skabe bedre planter, end vi har nu. Dette sker ved at fremme en enkelt egenskab f.eks. tolerance overfor sprøjtemidlet Roundup. Da videnskaben imidlertid ikke er holistisk, har man ikke styr på hvilke andre egenskaben, der ændres i planten og heller ikke på konsekvenserne for husdyr, mennesker og miljø – uanset hvor mange garantier, der gives.

I 2001 blev 52 mio. ha. dyrket med GMO-planter, hvoraf ca. 55% var soja. Soja indgår i over 50% af varerne i fødevarebutikkerne, og mange af disse indeholder GMO-soja, som ikke mærkes. Spredning af GMO-planter kan ske ukontrolleret ad mange veje, bl.a. via forurenede frø, ukrudtsfrø, fra dyregødning og via pollen.

Det har vist sig at gensplejsede planter har bredt sig ukontrolleret til den vilde fauna, - det er set i Mexico, hvor vilde majs er blevet GMO-inficerede i bekymrende omfang. Hvad er konsekvensen af dette? Det vides ikke. Frivillig påpasselighed er ikke nok. F. eks. er håndteringen af pesticider ikke forsvarlig, idet 2 ud af 3 landmænd bruger udstyr, der er defekt. Dette er et eksempel på at helheden ikke kan overskues. Der er videnskabelig dokumentation for (bl.a. 2 Ph.d-afhandlinger på Landbohøjskolen) at GMO-planter har forringet kvalitet. Et andet eksempel er et forsøg i Foulum som skulle gennemføres med danske gensplejsede roer, men det kunne ikke gennemføres, da roerne rådnede allerede i januar. En rapport fra amerikanske farmere viser, at de har fået mange ekstra problemer med GMO-planter såsom dyrere såsæd, mindre udbytte, mindre priser for produkterne, retssager fra naboer m.v. Konklusionen må være klar:

- Det rent materialistiske syn på naturen er respektløst overfor liv og modvirker en bæredygtig produktion af fødevarer. - Man kan ikke forudse konsekvenserne af dybe indgreb i naturen. - Ingen kan garantere mod bivirkninger af giftstoffer, hormonpræparater, gensplejsning m.m., selv om der som regel argumenteres for, at sikkerheden er i orden.

2. Bevidstgørelse

Det holistiske verdensbillede kan give en række indfaldsvinkler til jordbrugene, som kan give en fokusering på fundamentalt anderledes mål og værdier.

Den holistiske tankegang peger på, at vi må have jordbrug, som er bæredygtige, dvs. økologiske, og hvor miljøet nødvendigvis må stå som øverste prioritet - ikke ud fra en naiv drøm - men som den barske realitet, hvis der skal være drikkevand og sunde fødevarer til vore børn i fremtiden.

Økonomisk er dette imidlertid heller ikke urealistisk, idet den nuværende landbrugsproduktions samlede omkostninger incl. prisen for drikkevandet, folkesundheden og landbrugsstøtten skal sammenlignes med omkostningerne til omlægning til økologisk landbrug.

Ved øget forskning og øget anvendelse af eksisterende erfaringer vil dansk landbrug kunne omlægges til økologisk produktion på en måde der ikke er økonomisk urealistisk. Bichel-udvalget har vurderet at det vil koste omkring 2,5 mia. kr. at gå over til sprøjtefri dyrkning i Danmark. Skal kunstgødningen undgås, så dyrkningen bliver helt økologisk, kommer der yderligere et beløb, men næppe så stort.

Meromkostningerne vil på længere sigt opvejes af langt færre investeringer i landbruget, samt af billigere drikkevand, øget folkesundhed og større goodwill over for danske varer i udlandet.

Danmark har mulighed for at blive et foregangsland på landbrugsområdet!

Prisen på landbrugsprodukterne skal ideelt set afspejle alle omkostninger, - ikke kun de direkte produktionsomkostninger, men også miljøomkostninger, sundhedsomkostninger og andre omkostninger. Miljøomkostningerne er bl.a. rensning af vandet og genopretning af naturen. Sundhedsomkostningerne hænger bl.a. sammen med, at en del af befolkningens sygdomme skyldes, at den konventionelle form for landbrug har bevirket, at jorden er udpint for mineraler, og at afgrøderne derfor i høj grad mangler vitaminer og mineraler og andre næringsstoffer. F.eks. har spinat mistet 68% magnesium og æbler 80% vitaminer. Endelig handler ”andre omkostninger” f.eks. om at mennesker, der bor nær svinefarme, kun kan sælge deres huse med store tab.

Kravet om at landbrugsprodukternes pris skal afspejle alle former for omkostninger vil naturligvis tage tid at gennemføre, men da det er et naturligt krav, er det nødvendigt at der indtil videre indføres en lavere moms på økologiske landbrugsprodukter.

3. Politiske mål

De politiske mål retter sig imod at samarbejde med naturen i stedet for at bekrige den: Intensivt fremme af bæredygtighed og økologi. Dette skal have højeste prioritet – over den kortsigtede økonomi!

Derfor skal der indføres en lavere moms på økologiske landbrugsprodukter.

Belastningen af naturen skal også nedbringes gennem en reduktion af svineproduktionen.

Fremme af produktionsmetoder der afspejler kærlighed til dyrene, planterne og naturen.

Naturlig styrkelse af afgrøder og dyrebesætning gennem mangfoldighed.

Anvendelse af ny viden om mikroorganismer.

Nye forslag til teknologiske forskningsprojekter/-områder bør altid konfronteres med spørgsmålet: ”Hvad er det bagvedliggende problem?” – og ”Kan dette problem løses med lavteknologiske helhedsløsninger?” Dette vil ofte være tilfældet, og da må helhedsløsningerne prioriteres højest, således at det ikke er teknologien, der styrer forskningen, men menneskets visdom.

VisionsPartiet vil arbejde for et GMO-frit Danmark, da alt andet for tiden er uoverskueligt. Det midlertidige forbud i EU mod GMO-planter må opretholdes, og en mærkning af alle fødevarer, der indeholder GMO, må gennemføres.

Afvikling af de rige landes støtte til egne landbrug.

Støtte til udvikling af u-landenes - i forvejen økologiske landbrug - så deres landbrugsproduktion kan udvikles og produkterne sælges uden handels-hindringer.

I stedet for den intensive produktion af fødevarer til 15 mio. mennesker bør der ske en omlægning til et multifunktionelt dansk landbrug, hvor landmanden udover at forsyne befolkningen med fødevarer af høj ernæringsmæssig kvalitet også forvalter naturen, - dette sidste kan indgå som en forudsætning for at modtage landbrugsstøtte, så længe som den måtte eksistere.

Forskning

1. Analyse

Forskning er særdeles vigtig, da den er en central faktor bag samfundets udvikling på godt og ondt. Den teknologiske udvikling har givet os i den vestlige verden en høj levestandard. Mange af de goder, vi sætter pris på, og som vi nødigt ville undvære, er blevet til på baggrund af omfattende forskning.

Forskningen har givet store fremskridt, men også mange alvorlige problemer. En opmærksomhed på dette har ført til, at etikken er kommet mere i fokus, bl.a. ved oprettelsen af Etisk Råd, som plejer den menneskelige samvittighed, således at vi ikke kommer ud over grænsen for anstændighed.

Der har i de senere år været en tendens til, at stadig større dele af forskningen er erhvervsrelateret, og grundforskningen har fået vanskeligere kår som følge af kortsigtede prioriteringer. Den målrettede erhvervsforskning retter sig mod det, man mener at kunne forudse, mens grundforskningen tværtimod giver muligheder for det uforudsete, som så ofte har medført spring i samfundets eller menneskehedens udvikling.

Forskerne er i en nøgleposition, der har langt, langt større konsekvenser end man normalt er bevidst om. De politiske beslutninger baserer sig i høj grad på den videnskabelige viden, som har det grundlæggende problem, at de enkelte fagområder er afgrænsede udsnit af virkeligheden med mange uerkendte sammenhænge på tværs af faggrænserne. Forskerne er specialister i ”mursten”, men de ved kun lidt om ”husene”. Politikerne, der jo arbejder ud fra en viden, der er baseret på det videnskabelige materialistiske verdensbillede, arbejder følgelig ud fra et utilstrækkeligt kendskab til tværfaglige sammenhænge.

Som følge af videnskabens monopolagtige position i vores samfund med hensyn til viden, så har samfundet indtil nu været frataget muligheden for forskning i mange forskellige fagområder, som ville kunne berede vejen for et mere visdomsfyldt samfund.

Der er således en dyb kløft imellem videnskabens verdensbillede og det holistiske verdensbillede.

2. Bevidstgørelse

Forskerne må udvikle en holistisk bevidsthed. På baggrund heraf er der brug for at udvikle nye forskningsområder, således bl.a. en omfattende forskning i livskvalitet, bevidsthed og den æteriske energi. En sådan ny forskning vil give en helt ny indsigt i, hvad liv er, og specielt hvad sundt liv er, og den vil således fremme at ”livet” - både hvad angår mennesker, dyr og planter - kan udvikles på en sund og visdomsfuld måde.

Det er nødvendigt, at der arbejdes på en brobygning mellem videnskabens verdensbillede og det holistiske verdensbillede, så vi med tiden kan få ét sammenhængende verdensbillede som grundlag for vores samfunds opbygning og indretning.

Grundforskningen knyttet til universiteterne må opprioriteres. Det udbredte krav om relevans på kort sigt må slækkes, så der bliver plads til grundlæggende nytænkning og langsigtede perspektiver.

3. Politiske mål

Vi har brug for en ny forskningspolitik, hvor de forskellige forskningsområder prioriteres ud fra en høj bevidsthed om, hvilke samfundsværdier forskningen skal fremme.

Grundforskningen skal fremmes, dels indenfor traditionelle fagområder og dels indenfor en række helt nye forskningsområder, bl.a. en omfattende forskning i livskvalitet dvs. hvordan mennesker lever et visdomsfuldt liv i sundhed. Desuden forskning i bevidsthed samt forskning i den æteriske livsenergi, som er helt fundamental for forståelsen af sundhed og sygdom.

Det er særdeles vigtigt at udvikle sådanne nye forskningsområder, som vil kunne give værdifulde lavteknologiske visdomsfulde løsninger som modvægt og alternativ til den ensidige fokusering på højteknologiske løsninger.

Endvidere generelt en stærk opprioritering af forskning vedrørende langsigtede løsninger på samfundets problemer.

Forskningen på Universiteterne må ikke blive for tæt sammenhængende med erhvervslivet. Hvis erhvervslivet styrer for meget bliver kandidaterne uddannet til dagens behov og ikke til fremtidens behov.

Forskningen må i en vis udstrækning være fri, men samtidigt inspireret af visdom og åndelige værdier, da det er herfra de grundlæggende nye inspirationer opstår, som vil være værdifulde for menneskeheden.

Der er behov for et tværfagligt organ, som kan udarbejde overblik over forskellige forskningsmuligheder i forbindelse med et givet problem, idet mange problemer vil kunne løses gennem forskning i principielt forskellige fagområder.

Dette organ, som kunne kaldes ”Visdomsrådet”, skal være upolitisk og overordnet de eksisterende faglige forskningsråd, og det skal være rådgivende og kunne foreslå nye forskningsområder/-projekter til Folketinget/regeringen. Rådet skal bestå af medlemmer, der er såvel fagligt, som etisk og holistisk orienterede.

Den anvendelsesorienterede forskning skal lægges væk fra universiteterne og ud til institutter, der er finansieret i høj grad af virksomhedsfonde.

Virksomheder skal kunne rekvirere forskning her, eller de skal selv kunne oprette forskningslaboratorier og søge støtte fra samme fonde som ovenfor beskrevet.

Der bør oprettes forskningsadministrationsorganisationer, der kan ansøge om og administrere forskningsprojekter, således at forskerne får mere tid til det, de egner sig til.

Vejen fra opfindelse til færdigt produkt bør lettes ved, at igangsættervirksomheder hjælpes af en organisation med dette formål.

Fremme af midler (priser o. lign.) som kan anspore fremragende forskere til at blive i Danmark.

Da forskning er en kreativ foreteelse, vil det være hensigtsmæssigt med målrettet uddannelse og udvikling af forskernes kreativitet og intuition. Derudover bør der forskes i hvordan menneskets kreative, skabende potentialer udvikles – i alle aldre.

Nogle af vor tids største problemer skyldes bivirkninger af teknologi. Derfor skal der forskes i hvordan vi bliver gode til at afdække og så vidt muligt undgå bivirkninger ved anvendelse af forskningsbasere

Miljø

Danmark må udvikles til at blive et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Danmark kan blive et foregangsland hvad dette angår.

Vi må fremme produkter, produktionsmetoder og samfundsområder med lavt energiforbrug, minimal forurening og lavt støjniveau. Dette kan gøres gennem forskning og gennem skattepolitik. Biler, der kører over 30 km/l eller på nye brændstoffer som f.eks. brint, skal styrkes gennem en meget lav beskatning.

Grønne afgifter, som skal dække enhver miljømæssig og energimæssig konsekvens ved et produkt og dets produktion.

Øget investering i omlægning til miljøneutral produktion og vedvarende energi.

Den vedvarende energi må ikke kun betragtes ud fra et økonomisk synspunkt. Derfor må tilskudsordninger opretholdes i det omfang det er nødvendigt, for at den vedvarende energi kan udvikles.

Den kollektive trafik skal styrkes, og der skal sættes projekter i gang, der kan udvikle nye transportformer, der er velegnede til brug på landet, hvor befolkningstætheden ikke er så stor. Godstrafikken skal i højere grad over på tog og skib, dette fremmes ved miljøskat på transportforurening.

De kilder, der forurener drikkevandet, skal begrænses stærkt eller forbydes.

Vedrørende kemiske stoffer vil vi arbejde for omvendt bevisbyrde, således at producenten skal dokumentere, at produktet eller stoffet er ufarligt. Der må iværksættes flere projekter med sigte på at genoprette ødelagte eller truede landskabstyper, så udviklingen for mange af de truede plante- og dyrearterne kan vendes til det bedre. Se endvidere under ”Sygdom og sundhed”, ”Landbrug/Fødevarer”, ”Erhvervslivet”, ”EU”.