Flygtning indvandrere

Vi må bearbejde vores egen frygt og bygge på de ressourcer som invandrer kan bidrage med.

Flygtninge og indvandrere

Hvis vi kender indvandrere eller sætter os ind i indvandreres liv og forhold i Danmark, kan vi se, at mange trives. Rigtig mange vælger at tilpasse sig vores samfund både af nødvendighed, men også med en mulighed for at klare sig godt.

Indvandrere rummer mange ressourcer, som vi desværre ikke har været så gode til at udnytte. Problemet er, at flere kulturer og menneskesyn skal finde sammen. Vi har i Danmark ikke været forberedte på, at så mange ville komme til vores land, og vi har hvert år lukket en del ind, hvorefter vi har skullet finde ud af, hvad vi så ville gøre. Men vi har manglet at tage stilling til dette i klarhed, og det har givet problemer.

Mange folk er bekymrede eller angste for hvordan vi i vores samfund kan håndtere situationen med mange indvandrere – men de fleste er egentlig tolerante (iflg. fransk analyse har franskmændene aldrig været mere tolerante end de er nu, trods Le Penns popularitet. En dansk analyse peger i samme retning)

Angsten handler om:

  • Angst for at blive et multietnisk samfund med kriminalitet og fundamentalisme, og angst for at vores samfund bliver udnyttet og vores kultur forrykket - det store spørgsmål er, om vi kan bevare vores samfund?
  • Angst for globalisering - spørgsmålet er her om Danmark vil blive "løbet over ende"

Mange borgere oplever, at flygtninge og indvandrere udnytter vores samfund, at de ikke vil integreres, og at de lever på det offentliges regning.

Mange har svært ved at acceptere nogle af de normer og værdier, som de bringer med sig, såsom tvangsægteskaber og undertrykkelse af piger/kvinder. Megen ungdomskriminalitet sætter også indvandrere i et dårligt lys.

Højredrejningen er udtryk for at de eksisterende partier ikke har magtet at skabe løsninger, man kan tro på.

Højredrejningen er udtryk for en protest og afmagt – og egentlig ikke at befolkningen går ind for højrefløjsprogrammerne.

Men når vi ikke kan se andre løsninger, så er det nærliggende at prøve at "beskytte" Danmark, som højrefløjen vil gøre.

Den meget synlige kriminalitet blandt 2.-generationsindvandrere skyldes ofte, at traumatiserede familier/forældre giver sorteper videre, hvis de ikke hjælpes.

Nogle torturofre får hjælp, men alt for mange hjælpes ikke, og andre får først hjælp flere år efter, at de er kommet til Danmark. Børn i sådanne familier mistrives, og de kan ikke fungere godt i børnehaver og skoler. Der er et stort behov for hjælp.

Flygtninge/indvandrere kan afhængig af holdningen ses som en berigelse eller en belastning af samfundet. Integrationsministeriets tænketank har i 2002 set på de økonomiske forhold i dette og beregnet, at hvis forholdene fortsætter som nu, så vil det i 2005 koste samfundet 14,3 mia. kr. pr. år (= prisen for sociale omkostninger og manglende skatteindtægter). Hvis vi derimod opnår fuld integration (om måske 10-15 år) antages det, at samfundet vil tjene 23,4 mia. kr. pr. år.

Fundamentalt vigtigt: Adskil snakken om hvor mange vi skal tage imod fra snakken om integration. Blandes dette sammen forbliver debatten i et tågeslør.

2. Bevidstgørelse

Vi vil vise en dansk/europæisk vision for hvordan der kan skabes en konstruktiv udvikling, der giver tillid og tryghed.

Det aller vigtigste vedrørende flygtninge og indvandrere er at arbejde for at forbedre forholdene i de lande, hvor de kommer fra.

Se nærmere herom under "Udenrigspolitik" og "Ulandshjælp".

Vedrørende de, der kommer til vores land, skal vi, der bor her i forvejen, starte en udvikling, der bevæger sig fra usikkerhed, angst, emotioner og ubevidsthed til klarhed, bevidsthed og positive følelser.

Fra psykoterapien ved vi, at angst kan forløses gennem en konfrontation med angsten - så man ser hvad der ligger bag.

Dette kan overføres til den kollektive angst: Mød angsten, bliv bevidst om angsten, tal om den og erkend, hvad der ligger bag. Hvis angsten undertrykkes, så vokser den.

Angsten er først og fremmest en angst for det ukendte.

Vi må acceptere, at vi allerede er en del af en global verden.

Vi kan ikke lukke øjnene og melde os ud og beskytte os ved grænserne. Dette er en romantisk søgen tilbage til fortiden.

Vi må acceptere, at Danmark allerede er et multietnisk samfund.

Det basale problem med integration er, at flygtninge og indvandrere ikke er budt velkommen og accepteret som danske. Et menneske, der betragtes som en uvelkommen fremmed, reagerer ved at føle sig udenfor og komme i modsætning til samfundet.

Fordomme findes på begge sider, og det er derfor nødvendigt med en bevidstgørelse om dette på begge sider.

Flygtninge og indvandrere, der føler sig velkomne og ligeværdige er motiverede for at lære dansk og at lære deres nye fædrelands grundlæggende regler, livsform og kultur at kende.

Vi skal være bevidste om, at de, der kommer udefra og bosætter sig i Danmark, skal mødes med forståelse og medfølelse, og at de er vores søstre og brødre, der ved dansk statsborgerskab er danskere på lige fod med alle andre danskere med rettigheder og medansvar som alle danskere. Vi skal endvidere fokusere på, at de forskellige kulturer vil berige det danske samfund. Vi kan lære meget i Danmark ved at have flygtninge og indvandrere, og består vi denne prøve, vil hele Danmarks hjerte udvikle sig. Vi skal også bruge skelneevnen overfor indvandrernes kultur, og bevidstgøre og handle imod det, der er undertrykkende og det, der måtte arbejde imod vores samfund.

3. Politiske mål

Fundamentalt vigtigt: Adskil snakken om hvor mange vi skal tage imod fra snakken om integration. Blandes dette sammen forbliver debatten i et tågeslør.

Integration:

Der skal langt større bevillinger til at hjælpe torturofre, så de kan blive nogenlunde velfungerende så hurtigt som det kan lade sig gøre. Udover den menneskelige gevinst vil det give økonomiske gevinster på mange måder: bedre chance for integration og dermed arbejde samt mindre kriminalitet i familien.

Den holdningsmæssige definition af danskere må ændres, så den tilpasses den multietniske virkelighed og giver nydanskere en glæde over at være danskere.

Massiv indsats vedrørende integration gennem et stort antal af forskningsprojekter og andre projekter. Integration er først og fremmest en proces, der foregår i menneskenes hjerter.

Indsats for accept og integration på offentlige og private arbejdspladser.

Integration fordrer at de, der har behov for det, kan blive uddannede, så de kan få arbejde. Arbejde er den eneste vej til integration.

Holdningen skal være accepterende og menneskekærlig, men også indeholde krav om at lære dansk (ikke nødvendigvis hurtigst muligt, men individuelt set på det rette tidspunkt, dette gælder også børn) og at lære visse grundlæggende ting at kende om det danske samfund og den danske kultur, og endelig at vi ikke tolererer kulturelementer, som en undertrykkende ifølge dansk moral.

Vi skal også lære de nye mennesker og deres livssyn og kulturer at kende, - vi skal have viden om deres ressourcer og deres behov/vanskeligheder. Forståelse fjerner angst og bygger bro! Pressen har et stort ansvar, men det offentlige må også informere og støtte forskellige former for formidling.

Hvor mange skal vi tage imod?

Dette må afhænge af erfaringerne vedrørende integration:

Jo bedre integration jo flere kan vi tage imod! Antallet af mennesker vi tager imod må således løbende justeres på baggrund af erfaringerne vedrørende integrationen.

Der skal skabes fornuftige regler således, at en dansk statsborger kan gifte sig med en udlænding og få ægtefællen til Danmark.