Undertrykkelse af borgere

Vi kender vist alle til forhold, hvor den almindelige borger bliver angrebet af offentligt ansatte, der mener at have retten til at misbruge borgerens tid og tilsidesætte love – der er i mange tilfælde tale om forhold, hvor borgeren ikke kan forsvare sig selv og ikke har råd til at ansætte specialister.

Kan man komme det til livs?

Vi mener ”ja”, og foreslår følgende procedure – proceduren giver muligheden for objektiv sagsbehandling

1. Al henvendelse fra det offentlige skal starte med at informere borgeren om årsagen for henvendelsen – dog ikke kun med ord såsom ”vi ønsker dokumentation”, men den bagved liggende årsag som for eksempel ”vi indleder en undersøgelse for følgende forhold: xxxxxx”. Det må ikke være flere sager men kun 1 ad gangen.

2. det er kun 1 sagsbehandler hos det offentlige som skal beskæftige sig med den indledte sag – der må ikke ske skift. Hvis der skal ske skift, lukkes sagen og kan ikke genoptages.

3. hvis den offentlige sagsbehandler laver fejl, lukkes sagen uden yderligere konsekvens for borgeren.

4. hvis den offentlige sagsbehandler ikke overholder lovgivningen (tjenestemandsloven, menneskerettighederne) lukkes sagen og vedkommendes ministerium informeres. Dette forhold skal ikke afgøres af sagsbehandlerens overordnede.

5. hvis den offentlige sagsbehandler er nødt til at trække på specialisthjælp, skal borgeren kunne trække på tilsvarende specialisthjælp uden omkostninger for borgeren. Specialisten betales af en pulje uden at skulle være tvunget til at oplyse om borgeren. Først når sagen er afsluttet oplyser specialisten klientens navn.

6. Den offentlige sagsbehandler fører en journal – kopi af denne fremsendes til borgeren ved enhver ny henvendelse i den aktuelle sag

Ovenstående er ikke fyldestgørende.

Ovenstående bør gøres til lov. Hvis IKKE lovgiveren gør det kan man lige så godt meddele, at lovgiveren støtter de offentligt ansatte chikanøse medarbejdere og deres vilkårlige overgreb på værgeløse borgere.

Du som borger, der bliver angrebet af en offentligt ansat, bør kræve at ovenstående bliver etableret og anvendt – ikke at give borgeren samme muligheder som den offentligt ansatte har, er de første kendetegn for et diktatur.